59 år. Jørgen: “Min oldemor” (DANSK)

Hun blev adopteret af sin farbror, da hun var 9 år gammel.

Farbroderen havde overtaget fædrenegården. Hendes egen far, kan man sige, havde giftet sig til en gård.

Og for at den… farbroderen der… havde ikke nogle børn, selvom han var gift. De havde ikke nogle børn i ægteskabet. Og så har det åbenbart været en tradition for, at i et sådant tilfælde, så adopterede man andre af ens søskendes børn.

Og da adopterede så Rasmus Hansen der min oldemor i en alder af 9 år, og det beskriver hun tydeligt dér… hvordan hun skulle rejse fra Veflinge til Kærby… og alle de der længsler hjem til Veflinge, hun havde undervejs, når de var på besøg. Hvordan hun græd, når hun kunne se vognen. Det var hestevogn dengang, der kørte.

Farbroderen døde så i en forholdsvis ung alder omkring 50 års alderen. Og så stod så… at hans kone …ville ikke føre gården videre.

Så var det så meningen, at min oldemor hun skulle overtage gården, men hun var ikke mere end 17 år gammel dengang og var ugift men havde en hemmelig kæreste, skrev hun. Og så ved hjælp af Kongebrev, så blev hende og kæresten så gift. Og så godt og vel året efter så kom det første barn og så kom de så trip trap træsko fra 1881 til 1904: 18 børn enkelt fødte ingen tvillinger, hvor nogle af dem, 4, de døde inden for det første 1 år. Og 3 af dem, de døde inden, de var fyldt 30. Men de andre 11 de nåede stort set at blive over 80 alle sammen.

Og hun døde altså så i 1948 i en alder af 85 år.

Lyssna: mp3

Leave a Reply