Min mor fødte hver anden pige og hver anden dreng. Og vi var otte.
Jeg kan huske der i det gamle hus, vi sad somme tider om sommeren, da sad vi og legede med grus. Og vi sad og klappede det her grus sammen, sådan. Og det var en stue. Og så var det der et soveværelse. Og så pyntede vi det med nogle små klodser, det var borde og stole og alt det der. Men der var ikke råd til legetøj.
Min far han sad og skar engang sådan i træ ikke til mig til min søster, det glemmer hun heller aldrig… hun passede sådan… det var sådan en trædukke. Den legede hun med… holdt så meget af den her trædukke.
Vi fik ikke legetøj. Når vi fik noget til jul eller sådan, så var det et par strømper eller et par små kopper, der var mine eller dine, ikke? Det var vores julegave.
Men vi var til juletræ, der hvor far havde stået i fagforening, ikke? Og så var vi med til juletræ, og da skulle vi trække et tombolanummer, og så fik vi altså en gave på det nummer. Og da vandt jeg en dukke i denne størrelse. Jeg tror nok, jeg ville ikke tro, det var rigtigt, at jeg havde vundet sådan en dukke, der kunne lukke øjnene og sove og alting. Og jeg tror nok, jeg løb tilbage for at fortælle min far og mor det der.
Og så var der jo andre børn, der fik lov til at lege med den. Og så var der en, der var så misundelig over, at jeg havde den dukke, der kunne lukke øjnene, så en dag hun sad og legede, jeg sad ved siden af, så sad hun og pillede øjnene ud af hovedet på den. Da græd jeg. Hun fik aldrig lov at lege med den mere.
Lyssna: mp3