93 år. Mette: “Juleforberedelser” (DANSK)

Det var jo om morgenen, det svin, det skulle slagtes.

Det var nu ikke alle tiders, når de stak kniven i svinet. Det skreg og… men det døde jo ret hurtigt, ja. Og så skulle det hænges op på en stige til afkøling. Og så blev det skåret til steg og alt muligt. Og så en hel del kød skulle jo hakkes til pølser, isterbunde og lungebunde. Og så blodpølse ville jeg utrolig gerne have. Min søster var blandt andet så ked af de blodpølser. Og jeg ville så gerne have det.

Og så når kødet var godt afkølet, så skulle det saltes og i et stort trækar og lagvis lægges med salt imellem.

Og så lavede vi alle tiders sylte. Den kunne lige nå at blive afkølet, til at vi kunne få et stykke brød med sylte om aftenen. Og det var galt godt. Og så skar vi fedtflommen, hed det… Det lavede vi til grever skåret i terninger, og det skulle steges af, til vi havde fedt. Og noget af fedtet blev siet fra. Når der ikke var salt i endnu, kunne det bruges til bagning og fedtkager og alt muligt.

Og det var så naboerne, der også havde gård eller ejendom, de kom på eftermiddagsbesøg dér kort før jul. Og så skulle vi jo have lidt godt i kagekassen.

Lyssna: mp3

Leave a Reply