Jeg voksede op i et hjem, hvor både min far og min bror røg. Min far røg pibe, og min bror, ja, det gjorde han også.
Og, da jeg så blev forlovet, og min mand, kæreste var storryger, så begyndte jeg også at ryge. Men det var cigaretter.
Så gik det halvandet års tid, så blev vi gift, gift med den mand. Og så røg vi jo så af og til i fællesskab. Ja. Men det var først i omkring 1960, at jeg blev storryger. Det var sådan, når der var modgang, så tog man en ekstra cigaret.
Og så forbød han mig at ryge cigaretter, og så forlangte han, jeg skulle ryge pibe. Ja. Og det gjorde jeg så for husfredens skyld, og så er jeg altså blevet piberyger.
Det er jo meget små piber, jeg bruger. Jo mindre, jo bedre, for det minder jo mere om cigaretten. Den sidder jo i baghovedet alligevel.
Muml, i perioder har jeg jo holdt op, når jeg har været syg. Men det er nærmest nu, hvor jeg har mistet synet, så er det jo mange, lange timer. Og så er det dejligt at sidde med piben i hånden og få en smøg.
Lyssna: mp3