Vi skulle til Sønderjylland. Og så var vi på sightseeing i Sønderborg og på Dybbøl.
Bussen den satte sig i gang, og så fik jeg øje på en stor dreng. Jeg synes, han var meget sød og vinkede til ham, og han vinkede igen.
Vi traf hinanden igen syv år senere. Jeg var udlært bager og konditor og havde fået job på et stort hotel i Århus. Og jeg står i døråbningen, og hvem kommer ned ad trappen? Ham! Og han kunne kende mig. Han var blevet udlært som tjener.
Vi kom til 42. Vi var blevet gift i 41 i august.
Og oktober 42, den 10. Godt over midnat vågner jeg ved larm på trappen og mægtig hamren og banken på døren. Og det var tyske soldater, der kom og hentede ham. Og så, da han sagde farvel, sagde han til mig:
”Du skal bare være helt rolig, jeg er ikke med i noget. Vi ses igen i morgen.”
Det gjorde vi bare ikke. Han har ikke været hjemme siden.
Lyssna: mp3