Der påstås, at den er grim. Og der påstås, at den ikke er særlig kunstnerisk værdifuld. Og den er også af mange blevet kaldt puddelhunden. Og andre kønne navne har man givet den. Men det er slet ikke dens udseende, det drejer sig om. Det drejer sig om, hvad den står for. Og det var en dansk sejr på dansk jord af danske soldater over tyske soldater. Og det er nu halvandet hundrede år siden.
Men så har jeg jo set, hvordan den står i København. I indtil sidste år var den rædselsfuldt vedligeholdt. Den stod på en trækasse eller forskallingsbrædder, kalder jeg det, der fik lov at mugne og rådne og gøre ved. Skiltene, der sad på, der skulle angive, hvad den var… skilte, ikke de officielle relieffer er faldet af og så videre og så videre. Tøjhusmuseet har kort og godt misligholdt den. Og det blev jeg arg over. Og så er vi nogle stykker, der har fundet ud af, så tager vi os af løven. Og så skal den til Fredericia. Og det er det, vi kæmper for nu.
I mellemtiden har man jo lavet den baggård, løven stod i, lavet den om til Søren Kierkegaards plads i anledning af biblioteksbyggeriet. Og da står løven i et hjørne på Søren Kierkegaards plads og vender rumpen, om jeg så må sige, til bibliotekshaven. Og 300 meter bag rumpen står en statue af Søren Kierkegaard. Mon ikke Søren Kierkegaard skal ud og stå på pladsen, og så skal løven også væk.
Så der er argumenter nok for at få løven væk. Men hvorhen? Og da er det, vi har låst os fast på Fredericia, fordi vi synes, det er det eneste rigtige sted, hvor man plejer mindet om de sønderjyske krige.
Lyssna: mp3