Min kone var ikke glad ved det, min mor var heller ikke. Jeg fik dem overtalt. Vi rejste med 3 små børn til Canada.
Vi havde arbejde ude på en stor ranch til at begynde med, ude på langt ude på prærien helt ovre ved Rocky Mountain, og så senere forpagtede vi selv en farm med malkekøer. Vi købte selv køer, og det fik jeg stor hjælp til af en gammel dyrlæge. Han finansierede os.
Den yngste af vores børn er født i Canada. Hun er den eneste canadier, der er tilbage af os. Rigtig canadier. Ellers er det kun indianere, der er rigtig canadiere. Jamen hun er også.
Så skete der det, at min kone blev syg derovre, fik leukæmi og lå meget på sygehuset derovre. Og det var sådan, der var ingen social forsorg derovre. Og man skulle selv betale for sygehusophold og ambulance og alt. Og de kørte ikke ud, før de undersøgte, om manden kunne betale for den service, der skulle ydes.
Min kone har altid længtes meget hjem, og hendes sygdom var værre. Og det var dyrt. Og så rejste vi hjem til Danmark og kom hjem i 1972, hvor hun så blev indlagt på Rigshospitalet. Og så døde hun så i 75.
Der var ingen af mine børn, der talte dansk, da vi kom hjem. Og skrive dansk kunne de heller ikke.
Vi talte dansk i vores hjem derovre, men de svarede på engelsk. Og den yngste af pigerne, som var født derovre, var kun 12 år, da vi rejste hjem. Så hun blev immigrant her i Danmark, faktisk.
Lyssna: mp3