Jeg kom ud af skolen som 15 årig, og jeg havde besluttet mig for at forsøge at blive litograflærling.
På det tidspunkt skulle man for at blive litograflærling først aflægge en prøve, hvor man formindskede en reklametegning med en hane og forskellig skrift på til tre fjerdel af størrelsen. Og derefter skulle man ind til en prøve på teknisk skole, hvor man tegnede forskellige ting, der fandtes i rummet. Og alle disse ting blev så afleveret til arbejdsgivernes organisation, litograflaugets oldermand, som så vurderede ansøgernes evner. Og der skulle i de år bruges 6 lærlinge om året.
Jeg var en af de heldige, der blev antaget.
Og som lærling, når man sad der og tegnede på stenene, så diskuterede vi jo med svendene, og de var ret konservative. Og vi havde mange diskussioner. Det første års tid… halvandet, jeg var i lære, da havde jeg nærmest dårlige nerver, fordi de prøvede hele tiden at køre mig ned i disse diskussioner. Og derfor måtte jeg hjem og prøve deres argumentation af mod min far.
Og da jeg var blevet lærlingeforeningsformand meldte jeg mig samtidig ind i DKU, og dermed gik jeg til studiekreds og lignende. Så efterhånden var det sådan, at når vi lærlinge synes, nu kunne vi godt trænge til en pause i den daglige trummerum, så satte vi en diskussion i gang på arbejdspladsen med svendene. Og så kunne der gå timer, hvor vi skændtes og diskuterede hidsigt, og det var jo herligt at få prøvet alle disse ideer af på de voksne.
Lyssna: mp3