For nogle år siden, da var det jo nok stadigvæk suppe og en steg og så is eller flødebudding.
Selvom om det nok er vestjyder, der sådan er meget traditionelle, i hvert fald helt herude, så er de meget traditionelle, så vil de alligevel godt prøve noget nyt. Og når de så har prøvet det nogle gange, nå men det var jo ikke så tovligt endda, så tør de godt igen at prøve noget andet næste gang.
Dengang vi startede herude, da var det nok en hel del med nakkekam og flæskesteg og hamburgerryg og skinke og tarteletter selvfølgelig med høns og asparges til forret, ikke også? Og hønsesalat. Men det har så ændret sig en del.
Til konfirmation da er det selvfølgelig stadigvæk tarteletter, fordi det vil konfirmander altid gerne have. Men nu, når folk, de skal holde fødselsdag, og hvad de ellers sådan holder, så er det jo tit de her ”skær selv borde” med tre slags kød og et par slags kartofler og stort salatbord og noget brød, der er det foretrukne.
Vi har så nu her i sidste år prøvet at finde på et alternativ til alle de her store stege, fordi det kan man jo også blive træt af at gå og lave altid. Så nu er det jo … lige i tiden er det hot wings og barbecue ben og Venus steaks, der er det helt store hit. Og da serverer vi så nogle marinerede champignon og marineret pasta og tzatziki og en coleslaw til og så en almindelig blandet grøn salat, og så noget vi kalder gratinerede kartofler.
Og det har vi stor succes med.
Lyssna: mp3