22 år. Anne: “Bjergbestigeren” (DANSK)

Jeg kommer fra en lille soveby, der hedder Hørning, som ligger udenfor Århus. Og Hørning er ét stort parcelhuskvarter. Jeg har altid boet herude, og jeg har altid syntes, at her var enormt kedeligt. Så kontrasten, da jeg første gang kom til Sydamerika for to år siden, var så stor, som jeg overhovedet kunne forestille mig. Så stor, som jeg drømte om, at den ville være.

Men på Alpamayo da skete der en frygtelig ulykke med mig og mine medbjergbestigere. Da vi i 5200 meter skulle op over en stejl isvæg, lød der pludseligt et ordentligt brag, og en kæmpe isblok på størrelse med et lille parcelhus kom dundrende ned ad bjergsiden. Og jeg blev ramt meget voldsomt af en stor isblok i ryggen, en blok på størrelse med et køleskab, og den flåede mig så 15 meter videre ned ad bjerget, hvor det hele så lå stille. Jeg lå klemt inde mellem nogle isblokke og havde en bevidstløs spanier ovenpå mig, og rundt omkring lå der skrigende mennesker, og der var blod over det hele.

Umiddelbart efter ulykken var sket, da løb min colombianske klatremakker Douglas ned ad bjerget for at komme ned og få tilkaldt hjælp udefra.

Og så den efterfølgende morgen, kom der så endelig en gammel, aflagt militærhelikopter flyvende ind og kunne hente os ud. Og der hvor vi mellemlandede, det var der hvor min klatremakker Douglas sad og ventede. Så han kom styrtende ud til helikopteren, og det blev et meget lykkeligt gensyn.

Og vi bor nu som kærester her i Danmark.

Lyssna: mp3

Leave a Reply